Zombieland

Zombieland
af Sørine Steenholdt (1986)


135 sider
Udgivet i 2015 af milik




Noveller om de voldsomme og måske tabubelagte hændelser mennesker kommer ud for.

Forfatteren er en af vinderne fra den første Allatta ungdomsnovellekonkurrence. Jeg læste den først og fremmest for at finde ud af, om det var en ungdombog. Det er det som udgangspunkt IKKE. Novellerne er meget barske og uden trøst. Hovedpersonerne er alle i forvejen udsatte skæbner som kommer ud for omvæltende og barske begivenheder. Det er noveller om misbrug, voldtægt, om at forsvinde og om at give op. Noveller om, når livet bliver for hårdt. Det er næsten ubærligt at læse om så hårde skæbner. Fx den første novelle, Zombie, handler om Louise, som gerne vil frigøre sig for hendes hårde og dominerende mor. Hun vil gerne være en bedre mor end hendes egen, men hun ender i desperation med at gøre det utænkelige og ender som en zombie totalt styret af moren. De efterfølgende noveller er ikke mere positive. De er alle trøsteløse.
Bogen er utrolig velskrevet, og novellerne griber en og holder en fast til man er færdig. Det er en barsk og trøsteløs læseoplevelse, men også en læseoplevelse der er værd at udsætte sig selv for, hvis man tror man kan klare det. Som nævnt tidligere så er bogen som udgangspunkt ikke en ungdomsbog, men for den modne unge som kan lide barske bøger er der i Zombieland en specielt læseoplevelse at komme efter.


Det skal nævnes, at visuelt er bogen også virkelig flot. Den unge kunstner Maja-Lisa Kehlet Hansen har lavet nogle virkelig udtryksfulde illustrationer som spiller sammen med og forstærker novellerne.


Jeg læste den danske oversættelse. Bogen er oversat fra grønlandsk til dansk af en anden ung grønlandsk forfatter, nemlig Niviaq Korneliussen (1990).

Endelig 2040

Den 20. juni var dagen, hvor 2040 endelig udkom. 2040 er bog nummer 2 i Allatta projektet.


Allatta (på dansk Lad os skrive) er en ungdomsnovellekonkurrence for unge mellem 15 og 25 år. Målet med projektet var at stimulere skrivelysten hos de unge grønlændere og få gang i yngre litterære stemmer og give de stemmer et sted at komme ud.
Den første bog i projektet udkom i 2013 med titlen Inuusuttut - nunatsinni nunarsuarmilu = Ung i Grønland - ung i verden. Titlen var samtidig også det overordnede tema for novellekonkurrencen. Af de 10 vindere fra den første bog har to bøger  på vej, som udkommer i efteråret 2015 og en udkom med stor succes med hendes første bog sidste år, nemlig Homo Sapienne.


Da omgang nummer to af Allatta skulle sættes i gang blev temaet 2040 valgt, da det ville være interessant at se, hvordan de unge ser på deres fremtid. Heldigvis var der en del unge der gerne ville komme med deres bud på, hvordan Grønland ville se ud i 2040.


Den nye bog skulle selvfølgelig fejres. Nunatta Atuagaateqarfia lagde hus til. Efter planen skulle det havde foregået udenfor, men da vejret ikke ville makke ret, blev det hele rykket ind i børnebiblioteket.
Arrangementet blev sat i gang af den unge musiker Uyarakq som spillede elektronisk musik via hans gameboy. Musikken var også lavet via et program på samme gameboy, og bestod bl.a. at forskellige lyde fra gamle gameboy spil. Det var en anderledes oplevelse specielt for nogle af de lidt ældre deltagere til arrangementet.
Bagefter holdt Naalakkersuisoq for kultur Nivi Olsen tale. Hun sagde:

Kære alle sammen

Det er en dejlig dag i dag 

For i dag har vi fået en hel flok nye unge grønlandske forfattere.

10 unge har fået deres første tekster udgivet.

10 unge sender os deres tanker om fremtiden – i år 2040.

I tog udfordringen op, skabte teksterne, og I turde sende dem ind,

og I vandt – en plads i den anden 'Allatta' bog.

Det er godt for jer: For når I kan skrive sådan, og tør stå frem,
- så kan I også gøre så meget andet i livet! 

Det er godt for os: Fordi vi vil blive inspirerede af jeres tekster,
og så er det rigtig godt for andre unge, og børn:

Som nu oplever, at der er unge i Grønland der tør – fremlægge deres synspunkter offentligt, - og har viljen til gennemarbejde deres formuleringer!

Og selvom selve bogen nu er færdigtrykt, - så er processen kun lige startet for jer:

Nu skal I ud og vove; at præsentere jeres tekster, - forklare dem og forsvare dem.

Nye udfordringer og nye oplevelser er på vej, - I er startet på en rejse –

Stort tillykke – og held og lykke på rejsen!

Til sidst også stor tak til Landsbiblioteket, NAPA og Milik Publishing, fordi I - endnu engang - har taget de unge til jer, og I hjælper dem så godt i vej i denne læringsproces.

Tillykke – også til jer!
Og tillykke til alle os andre – som nu skal hjem og læse – om Verden i 2040.


Efter en kort intro læste tre af de unge forfattere op fra deres noveller, så tilhørerne fik en smagsprøve på, hvad der ventede dem i bogen.
Der blev sluttet af med mere musik.
Bogen blev selvfølgelig også solgt på dagen, og de af de unge forfattere som var tilstede signerede bøgerne, hvis man ønskede det.
Samtidig var udgivelsesarrangementer i Sisimiut og Illulissat (2 byer i Grønland), hvor nogle af de andre vindere bor.
Det bliver spændende at se, om der kommer mere fra de ti 2040 vindere som er: Debora Hansen Kleist, Kenny J. Fisker, Nukappi Boassen Wille, Karoline Lennert Sørensen, Sandra Mathiasen, Maasi Brøns Chemnitz, Ludvikka Tellesen, Ilannguaq Karlsen, Bibi Lund Olsen og Marco Lund Olsen.

Som en tikken under huden

Som en tikken under huden
af Camilla Wandahl


150 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
bib.
god


Den 19-årige pige, Vår, har et kompliceret forhold til sin søster, Idun, og de to søstre har ikke længere kontakt til hinanden. Hvad er det, der har ødelagt deres ellers gode forhold - og kan de mon forenes igen?


Jeg reseverede den i sin tid, fordi der i lektørudtalelsen havde stået, at Grønland var blandet ind. Det er sådan set rigtig nok, da Idun er rejst til Grønland, men Grønland bliver kun brugt meget lidt. Forfatteren bruger nogle isbilleder og lign. til nogle beskrivelser af stemning og følelser, men ellers er Grønland ikke rigtig en betydelig del af handlingen. Så jeg syntes ikke, at bogen hører til på denne blog, selvom jeg læste den med bloggen for øje.


Men det er en god bog der er stramt og præcist sprog fortæller om Vår og Idun's komplicerede søsterskab. Jeg ville gerne have haft mere af historien om, da jeg jo ikke er så begejstret kortbogsformen, men det der er, er rigtig godt og interessant. 

Nukissat / Råstof

Nukissat / Råstof

102 sider
2014
eg.
god/fantastisk

Det er en fantastisk flot bog der er lavet af Grønlands virkelige råstof: de unge grønlændere. Gennem fotos, noveller og digte får vi indblik i de unges drømme, tanker, håb og ønsker for livet og fremtiden. Det er råt, hudløst og ærligt.
Det er svært at sige meget mere om den, da det er en bog der skal opleves. Blandingen mellem noveller, digte og fotos er virkningsfuld og de er sat rigtig godt sammen.
De unge kommer til orde og til udtryk

Bogen er baseret på flere tidligere projekter. Novelleuddragene er fra Allatta projektet som udmøntrede sig i bogen Inuusuttut - nunatsinni nunarsuarmilu = Ung i Grønland - ung i verden. Foto og digte er fra Youth for future projektet fra 2013 og Kærlig hilsen (Paamiut, Tasiilaq og Nuuk) projekterne fra 2010, 2011 og 2012.

Maligiaq alligarlu angakkuagaq

Maligiaq alligarlu angakkuagaq

af Erna Lynge

68 sider

2006

bib.

grønlandsk

god.

Maligiaq arvede et blærespyd af sin afdøde shaman bedstefar, da han fyldte 18. Blærespydet har en speciel ”evne” som Maligiaq og hans venner, Kusugaq og Qanik , vil holde den hemmelig. Men Atsa Luna, en jaloux gammel kone, prøver på bedste måde at forhindre dem.

Historien foregår i Østgrønland.

Den meget spændende bog er forfatterens debut, men det mærkes ikke. Hun skriver på en meget flot visuel måde, så man kan se det hele for sig. Man bliver suget ind i historiens magiske univers.

Bogen var den første grønlandske fantasy bog.

Bogen er læst og anmeldt af Pauline Lundblad Abelsen, som er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet som redaktør på Det Grønlandske Forlag, men arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder på et bibliotek.

Aliortukkat - inuusuttuaqqanut aliortualersaarutit

Aliortukkat - inuusuttuaqqanut aliortualersaarutit

176 sider
1. udgave, 1. oplag. 2000
bib.
god




En samling af 48 gysernoveller. 32 er skrevet på grønlandsk og 16 er skrevet på dansk.
Gysernovellerne i denne samling er alle skrevet af unge, og de blev indsamlet og udgivet i forbindelse med det grønlandske folkebiblioteksvæsens 75 års jubilæum. I samme anledning blev der udgivet en samling af og for børn med titlen Aliotukkat - meeqqat allataat og en af og for voksne med titlen Aliortukkat - inersimasunut aliortualersaarutit. Samlingerne blev lavet og udgivet med det håb, at det ville sætte gang i skrivelysten hos børn, unge og voksne.
Gysernovellerne er altså skrevet af ikke-professionelle, men de er generelt meget  velskrevne. Der er lagt vægt på at bevare de unges egne ord fremfor korrekt grammatik.
Samlingen er letlæselig, så den egner sig til alle unge uanset læseniveau. Så hvis man er glad for uhyggelige historier, er denne samling velegnet. Der er spøgelseshistorier, historier om dæmoner, splattergys, qivittoq (fjeldgænger) historier og meget andet, så man vil kunne finde en historie som vil passe til næsten en hver form for præference indenfor gys.
Den vil også være egnet til højtlæsning.
Gyserhistorier er meget populære i Grønland, og der er en lang tradition for at fortælle de uhyggelige historier. Aliortukkat bøgerne er da også nogen af de mest udlånte bøger på Det Grønlandske Landsbibliotek.


Af historierne på grønlandsk er det de to første Inissiami aliortorneq og Anaanama misigissa eqqumiitsoq, der er mest spændende og uhyggelige. Man er ''fanget'' af historierne fra starten af. Man føler sig lidt utryg, når man læser dem, men når historien er slut, så har man en følelse - lettelse.


Af historierne på dansk er det Den gamle mølle, Dryp...Dryp... og Dæmoner som er de mest uhyggelige og effektfulde. De er meget forskellige, men de tre dækker både over splatter, det uforløste gys og overraskelser.

Historierne på grønlandsk er læst og anmeldt af Pauline Lundblad Abelsen, som er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet som redaktør på Det Grønlandske Forlag, men arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder på et bibliotek.

Homo Sapienne

Homo Sapienne
af Niviaq Korneliussen

177 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god/fantastisk

Fra bagsiden:
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara.
Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden.
om opbrud, identitet og kærlighed.

Bogens fem kapitler har hver sin hovedperson som er øjnene vi ser igennem. De fem hovedpersonerne er alle bundet sammen på kryds og tværs, så nogle af begivenhederne oplever vi som læsere fra flere synsvinkler. Det skete kommer an på øjnene der ser, og der er ikke kun en syn på sagen som er den helt rigtige.
Hovedpersonerne er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transeksuelle. Men som forfatteren sagde i hendes tale ved udgivelsen, så er det ikke kun en bog om at være homoseksuel, men i lige så høj grad en bog om at være menneske. Det er en bog om at vælge og turde. At leve som man ønsker og ikke som omverdenen måske ønsker det.

Forfatter Mette Moestrup kommer i forordet til bogen med følgende spådom: Hun (Niviaq Korneliussen) varsler et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur.
Forfatteren er kun 24 år, men det beriger bare bogen, da hun skriver med en tydelig ung stemme. Hun prøver ikke på at være en voksen  (for) moden forfatter. Hun skriver med den stemme hun har nu. Den stemme der for hende er naturlig og rigtig. Hun kommer med en ny ung stemme i den grønlandske litteratur, som eller har haft en udpræget mangel på dette.
Bogen indeholder konventionel tekst, men også sms samtaler, e-mails og dagbogsnotater. Historierne fortælles igennem de forskellige medieformer, som unge mennesker bruger i dag. Unge grønlændere lever på flere platformer såvel som in real life, og det afspejler bogen. Det er en ungdomsroman der foregår i de unges Grønland.
Det bør desuden nævnes, at det er forfatteren selv der har oversat. Det kan ellers være et problem, hvis det fx er en ældre oversætter der skal oversætte en tekst fra grønlandsk til dansk (eller omvendt). Hun/han kan have svært ved at oversætte en tekst der er skrevet i et ungdomssprog som hun/han ikke er helt velkendt i. Og det kan tage noget fra teksten, når den bliver oversat. Men Niviaq Korneliussens literære stemme er heldigvis dobbeltsproget, så både på grønlandsk og på dansk er det hendes helt egen stemme der kommer frem
Det er en bog som ikke kun er blandt de bedre, når man sammenligner med de andre grønlandske ungdomsbøger. For mig er den bestemt også blandt de bedre, når man sammenligner med de ungdomsbøger jeg ellers har læst fra forskellige lande.