onsdag den 26. november 2014

Nukissat / Råstof

Nukissat / Råstof

102 sider
2014
eg.
god/fantastisk

Det er en fantastisk flot bog der er lavet af Grønlands virkelige råstof: de unge grønlændere. Gennem fotos, noveller og digte får vi indblik i de unges drømme, tanker, håb og ønsker for livet og fremtiden. Det er råt, hudløst og ærligt.
Det er svært at sige meget mere om den, da det er en bog der skal opleves. Blandingen mellem noveller, digte og fotos er virkningsfuld og de er sat rigtig godt sammen.
De unge kommer til orde og til udtryk

Bogen er baseret på flere tidligere projekter. Novelleuddragene er fra Allatta projektet som udmøntrede sig i bogen Inuusuttut - nunatsinni nunarsuarmilu = Ung i Grønland - ung i verden. Foto og digte er fra Youth for future projektet fra 2013 og Kærlig hilsen (Paamiut, Tasiilaq og Nuuk) projekterne fra 2010, 2011 og 2012.

onsdag den 12. november 2014

Maligiaq alligarlu angakkuagaq


Maligiaq alligarlu angakkuagaq
af Erna Lynge

68 sider
2006
bib.
grønlandsk
god.



Maligiaq arvede et blærespyd af sin afdøde shaman bedstefar, da han fyldte 18. Blærespydet har en speciel ”evne” som Maligiaq og hans venner, Kusugaq og Qanik , vil holde den hemmelig. Men Atsa Luna, en jaloux gammel kone, prøver på bedste måde at forhindre dem.
Historien foregår i Østgrønland.

Den meget spændende bog er forfatterens debut, men det mærkes ikke. Hun skriver på en meget flot visuel måde, så man kan se det hele for sig. Man bliver suget ind i historiens magiske univers.
Bogen var den første grønlandske fantasy bog.





Bogen er læst og anmeldt af Pauline Lundblad Abelsen, som er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet som redaktør på Det Grønlandske Forlag, men arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder på et bibliotek.





Aliortukkat - inuusuttuaqqanut aliortualersaarutit

Aliortukkat - inuusuttuaqqanut aliortualersaarutit

176 sider
1. udgave, 1. oplag. 2000
bib.
god




En samling af 48 gysernoveller. 32 er skrevet på grønlandsk og 16 er skrevet på dansk.
Gysernovellerne i denne samling er alle skrevet af unge, og de blev indsamlet og udgivet i forbindelse med det grønlandske folkebiblioteksvæsens 75 års jubilæum. I samme anledning blev der udgivet en samling af og for børn med titlen Aliotukkat - meeqqat allataat og en af og for voksne med titlen Aliortukkat - inersimasunut aliortualersaarutit. Samlingerne blev lavet og udgivet med det håb, at det ville sætte gang i skrivelysten hos børn, unge og voksne.
Gysernovellerne er altså skrevet af ikke-professionelle, men de er generelt meget  velskrevne. Der er lagt vægt på at bevare de unges egne ord fremfor korrekt grammatik.
Samlingen er letlæselig, så den egner sig til alle unge uanset læseniveau. Så hvis man er glad for uhyggelige historier, er denne samling velegnet. Der er spøgelseshistorier, historier om dæmoner, splattergys, qivittoq (fjeldgænger) historier og meget andet, så man vil kunne finde en historie som vil passe til næsten en hver form for præference indenfor gys.
Den vil også være egnet til højtlæsning.
Gyserhistorier er meget populære i Grønland, og der er en lang tradition for at fortælle de uhyggelige historier. Aliortukkat bøgerne er da også nogen af de mest udlånte bøger på Det Grønlandske Landsbibliotek.


Af historierne på grønlandsk er det de to første Inissiami aliortorneq og Anaanama misigissa eqqumiitsoq, der er mest spændende og uhyggelige. Man er ''fanget'' af historierne fra starten af. Man føler sig lidt utryg, når man læser dem, men når historien er slut, så har man en følelse - lettelse.


Af historierne på dansk er det Den gamle mølle, Dryp...Dryp... og Dæmoner som er de mest uhyggelige og effektfulde. De er meget forskellige, men de tre dækker både over splatter, det uforløste gys og overraskelser.









Historierne på grønlandsk er læst og anmeldt af Pauline Lundblad Abelsen, som er uddannet journalist. Hun har tidligere arbejdet som redaktør på Det Grønlandske Forlag, men arbejder i dag som kommunikationsmedarbejder på et bibliotek.









tirsdag den 4. november 2014

Homo Sapienne

Homo Sapienne
af Niviaq Korneliussen

177 sider
2014. 1. udgave, 1. oplag
eg.
god/fantastisk

Fra bagsiden:
Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq og Sara.
Fem unge, fem historier vævet ind i hinanden.
om opbrud, identitet og kærlighed.

Bogens fem kapitler har hver sin hovedperson som er øjnene vi ser igennem. De fem hovedpersonerne er alle bundet sammen på kryds og tværs, så nogle af begivenhederne oplever vi som læsere fra flere synsvinkler. Det skete kommer an på øjnene der ser, og der er ikke kun en syn på sagen som er den helt rigtige.
Hovedpersonerne er lesbiske, bøsser, biseksuelle eller transeksuelle. Men som forfatteren sagde i hendes tale ved udgivelsen, så er det ikke kun en bog om at være homoseksuel, men i lige så høj grad en bog om at være menneske. Det er en bog om at vælge og turde. At leve som man ønsker og ikke som omverdenen måske ønsker det.

Forfatter Mette Moestrup kommer i forordet til bogen med følgende spådom: Hun (Niviaq Korneliussen) varsler et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur.
Forfatteren er kun 24 år, men det beriger bare bogen, da hun skriver med en tydelig ung stemme. Hun prøver ikke på at være en voksen  (for) moden forfatter. Hun skriver med den stemme hun har nu. Den stemme der for hende er naturlig og rigtig. Hun kommer med en ny ung stemme i den grønlandske litteratur, som eller har haft en udpræget mangel på dette.
Bogen indeholder konventionel tekst, men også sms samtaler, e-mails og dagbogsnotater. Historierne fortælles igennem de forskellige medieformer, som unge mennesker bruger i dag. Unge grønlændere lever på flere platformer såvel som in real life, og det afspejler bogen. Det er en ungdomsroman der foregår i de unges Grønland.
Det bør desuden nævnes, at det er forfatteren selv der har oversat. Det kan ellers være et problem, hvis det fx er en ældre oversætter der skal oversætte en tekst fra grønlandsk til dansk (eller omvendt). Hun/han kan have svært ved at oversætte en tekst der er skrevet i et ungdomssprog som hun/han ikke er helt velkendt i. Og det kan tage noget fra teksten, når den bliver oversat. Men Niviaq Korneliussens literære stemme er heldigvis dobbeltsproget, så både på grønlandsk og på dansk er det hendes helt egen stemme der kommer frem
Det er en bog som ikke kun er blandt de bedre, når man sammenligner med de andre grønlandske ungdomsbøger. For mig er den bestemt også blandt de bedre, når man sammenligner med de ungdomsbøger jeg ellers har læst fra forskellige lande.










lørdag den 27. september 2014

Den magiske kasket

Den magiske kasket
af Kathrine Rosing


Originaltitel: Nasaq teqqialik piginnaanilik
56 sider
2012
bib.
god


Manu på 11 år kommer fra Paamiut i Grønland. Efter hans bedstemor finder en kasket på stranden, begynder han at drømme om en kinesisk dreng, Miu. Miu drømmer også om Manu. Men hvad er det egentlig der sker? Er det drøm eller virkelighed?


Bogen er Grønlands indstilling til Nordisk børne- og ungdomslitteraturpris i 2014.
Jeg kunne godt lide den. Gennem lidt magi lærer man de to drenges dagligliv at kende. Forskellene, men også lidt ligheder. Bogen kan lære grønlandske børn om børneliv i Kina, og børn fra andre lande kan lære om livet i Grønland.
Men det er en meget kort bog, så man lærer selvfølgelig ikke detaljerne. Den er lidt overfladisk i behandlingen af emnerne. Jeg kunne godt have tænkt mig, at den var noget længere, så historien rigtig kunne være blevet foldet ud. Der er flere af kapitlernes emner som der godt kunne have været behandlet grundigere.
Eller man kunne have valgt at fortælle historien i billedbogsform, hvorved illustrationerne kunne have været med til at udforske historien. Som den er nu, vil den fortælle for meget på for få sider.

torsdag den 25. september 2014

Tupilak

Tupilak
af Kristoffer Jacob Andersen


74 sider
2013
bib.
god


Mikkel går i 7. klasse og er med til at mobbe den grønlandske dreng Inuk, men en tupilak i skikkelse af en glubsk slædehund spreder død og rædsel, indtil han indser at mobning er forkert.


En kort virkningsfuld gyserhistorie. Jeg er normalt ikke til gysere, men dem beregnet til børn kan jeg lige klare. Det at jeg ikke selv er så begejstret for hunde gjorde nok Tupilak lidt ekstra uhyggelig for mig.
Inuk er ikke så meget med i historien. Kun lige i starten, men han er alligevel en vigtig del af historien, da han er katalysatoren for det hele. Det er gennem ham, at tupilakken bliver startskuddet for gyset.
Det grønlandske i historien giver lidt ekstra til en ellers almindelig og lige ud af landevejen gyserhistorie. Tupilakken bliver brugt på en rigtig og effektiv måde

onsdag den 24. september 2014

Motorcykelenglen

Motorcykelenglen
af Michael Krug


105 sider
1995
bib.
ok




Den unge grønlænder Dennis er medlem af Hells Angels. Han bliver dræbt under en politijagt, men får en chance til, som skytsengel for 16-årige Kristina, der vil begå selvmord.


I 1997 udkom den i en grønlandsk oversættelse med titlen Motorcykelerluni inngilinngortoq. Jeg valgte at læse den, da jeg gerne vil kende de bøger som står grønlandsk afdelingen. Jeg læser desværre ikke grønlandsk, så må lærer dem at kende ved at læse oversættelser eller som i dette tilfælde læse original udgaven.
Bogen er sikkert i sin tid blevet udvalgt til grønlandsk oversættelse fordi hovedpersonen er grønlænder. Men det, at han er grønlænder, bliver ikke brugt til noget. Det er bare en beskrivelse som at sige, at han havde blå øjne eller lignende. I Motorcykelenglen bliver det, at han er grønlænder, brugt som et udseendemæssigt tillægsord. Det er ikke noget der har betydning for handlingen. Det er nærmest bare nævnt i forbifarten.


Men det betyder ikke, at det er en dårlig bog. Hvis man læser den, forbi man tror, at man vil læse noget om en grønlænder bliver man skuffet, men hvis man bare vil læse en god og let ungdomshistorie er denne bog et godt valg. På forholdsvis få sider og på et meget let sprog får forfatteren fortalt en god historie om et svært emne  uden det føles som om at han går for let hen over det. En fin kort bog som kan anbefales til unge som gerne vil have noget letlæseligt.


mandag den 15. september 2014

At vælge de bedste, når der er (for) få at vælge imellem

Jeg er blevet opfordret til at lave en top ti over grønlandske ungdomsbøger. Men hvordan laver man en top ti, når der ikke er ti at vælge imellem?
Der findes meget få bøger på grønlandsk der er decideret lavet til ungegruppen. 
På Nunatta Atuagaateqarfia / Det Grønlandske Landsbibliotek er der pt 16 titler der er opstillet som ungdomsbøger på grønlandsk.
Af de 16 er to faglitteratur.
Af de resterende 14 er de 7 ikke specielt lavet til unge. De 7 titler vil også kunne findes i voksenafdelingen, og de er for alle 7 vedkommende meget på vippen mht om de er ungdomsbøger, voksenbøger eller begge.
De resterende 7 titler er alle novellesamlinger, hvoraf den ene er et fælles nordisk projekt, hvor kun af novellerne er skrevet af grønlændere.
De 7 novellesamlinger er:
  • Aliortukkat - inuusuttuaqqanut aliortualersaarutit. Udgivet i 2000
  • Paaraluta : Oqaluttuaaqqiat 16-it inuusuttunit allatat = Vi passer på hinanden : 16 noveller skrevet af unge. Udgivet i 2002
  • GU-Nuuk. Udgivet i 2003
  • GU2: Oqaluttuaaraq nuannersoq : GU-Nuuk 2007/2008. Udgivet i 2008 
  • GU3 : Qiiaammisaarnartulersaarutit : GU-Nuuk 2009/2010. Udgivet i 2010
  • Asavaanga - asanngilaanga : inuusuttunut oqaluttualiaaqqat asanninnermut tunngasut, nunanit avannarlerneersut. Den nordiske samling udgivet i 2010.
  • Inuusuttut - nunatsinni nunarsuarmilu = Ung  i Grønland - ung i verden. Udgivet i 2013.


Det vil sige, at i en periode på 13 år kom der kun 5 bøger der var direkte minded på grønlandske unge. I år er der endnu ikke kommet nogen, men jeg ved, at der er en undervejs.         
 
Så hvordan vælge man de bedste, når der kun er 5 at vælge imellem? En ekstra gennemlæsning af de 7 der lægger på vippen mellem ung og voksen, kunne måske tilføje nogle titler til puljen, men det er også vigtigt at fokus bibeholdes på ungdomsbøger. Dvs. bøger lavet til ungegruppen. En top ti bør ikke fyldes af voksenbøger bare fordi man mangler ungdomsbøger. Voksenbøgerne kan selvfølgelig sagtens være rigtig gode og interessante for unge, men hvis målet er at lave en top ti over grønlandske ungdomsbøger, så bør top ti'en bestå af netop ungdomsbøger. 
 
Noget andet man gøre for at få føjet titler til puljen kunne være at udvide søgefeltet lidt. I stedet for kun at prøve at lave en top ti over grønlandske ungdomsbøger, kunne man måske i stedet for lave en top ti over bøger der ville passe til grønlandske unge. Her tænker jeg især på bøger på dansk skrevet af danske forfattere, men som fx foregår i Grønland, har en grønlandsk hovedperson og/eller lign. Den slags bøger måske ikke grønlandske, men hvis de godt beskriver temaer og historier der er grønlandske eller har grønlandsk relevans kunne måske godt passe ind på en top ti, hvis man kalder den Top ti over bøger til grønlandske unge fremfor Top ti over grønlandske ungdomsbøger